Motion og vandreture gør hjernen yngre

Motion og vandreture gør hjernen yngre - Happy Hiking

Tak til NaturGuide.dk for blog

Gå en rask tur i naturen et par gange i ugen – det styrker ikke blot kroppen, men også hjernen.

Den lille turrygsæk sidder godt på ryggen – og vandrestavene er med for at give bevægelse til armene og overkroppen – og til støtte i det til tider bakkede terræn. Vi er taget på en lille vandretur i skoven – dels for at kigge efter svampe, men også blot for at komme ud og opleve lyset og naturen. Forskning har forlængst bevist at det er godt for både krop og psyke. Men at motion og vandreture ligefrem også styrken hjernen er nok ukendt for de fleste. 

Med alderen reduceres nogle af hjernens funktioner desværre. Heldigvis kan man selv gøre noget – og anerkendt forskning har forlængst slået fast at processen kan bremses med motion. Og endnu bedre;  – ved at svede regelmæssigt kan man faktisk ligefrem forbedre hjernens funktioner, selv når hjernen er begyndt at vise tegn på tilbagegang.

En række forskningsstudier indenfor dette felt konkluderer sammenfattende, at så lidt som tre kvarters motion om ugen er nok til at styrke hjernen, såfremt træningen er af moderat intensitet kombineret med lidt høj intensitet, hvor pulsen kommer op. Men jo mere motion, jo bedre, lyder det generelle råd fra forskerne. Det er ikke mindst de kognitive funktioner som hukommelse og evnen til at tage beslutninger, der styrkes af motion.

Nye studier beskrevet i journal Neurology viser at motion kombineret med diæt ligefrem kan sænke hjerne-alderen med 9 år. Studiet blev gennemført på en gruppe ældre, der bl.a. havde problemer med at koncentrations- og huskeevner.
Gruppen blev opdelt i fire hold. Det ene hold skulle motionere let 30 minutter – 3 gange om ugen (vandre eller cykle), Det andet hold skulle alene spise sundere. Det tredje hold skulle både motionere og spise sundere – og endelig fungerede det fjerde hold som kontrolgruppe, der ikke skulle lave om på deres hverdag og rutiner. 

Allerede efter et halvt år havde både motionsgruppen (1) og og diæt-/motionsgruppen (3) forbedret deres kognitive evner betydeligt. Ganske imponerende havde sidstnævnte hold formået at sænke deres “hjerne-alder” med 9 år, mens hold 1, der kun motionerede, lå lidt lavere. Diætgruppen (2), der ikke motionerede, lå på samme niveau som ved studiets begyndelse, og kontrolgruppen havde ligefrem øget deres kognitive alder.

Forsøg hos mus har påvist at det er muligt at bremse udviklingen af demens hos demensramte mus ved at lade dem svømme en time om dagen 5 dage om ugen. Resultatet skyldes, at motionen øgede produktionen af hormonet irisin, der modvirker det nedbrud i hjernen, der sker ved demenssygdom. Det er endnu ikke afklaret om det også er gældende for mennesker. 

Se mere på Naturguide.dk

0 comments

Leave a comment

Please note, comments must be approved before they are published